Efter en lang vinter underdrejet, med læsning af havebøger og Praktisk Økologi som eneste 'havearbejde', er jeg nu ved at komme op i omdrejninger igen.
I dag har jeg taget hul på forspiring af diverse til køkkenhaven:
Tomater: 'Gul Ribstomat', 'Roma', 'Garden Pearl', 'Costoluto Genovese'
Chili: 'Fresno', 'Santa Fe', 'Sweet Patio Red', og frø fra en alm. rød chili fra supermarkedet
Koriander
Nigella sativa
Salat, blandede sorter, bla babyleaf og 'Red Salad Bowl'
Frilandsagurk 'Tanja'
Drueagurk 'Rhensk Druv'
Squash 'Diamant F1'og 'Courgette Patisson Blanc'
Ambitionerne er skruet ned i forhold til sidste år, og frøindkøbet væsentligt mindre - der er masser af rester i frøkassen, og forhåbentligt er de stadig spiringsdygtige. Nyanskaffelserne tæller Hestebønner (som jeg elsker smagen af, men aldrig har prøvet et dyrke før), Frilandsargurk, Asparges-ært (som jeg ikke en gang har smagt, men som bare må prøvedyrkes), Persillerod, Merian og en rødbladet Rødbede ved navn Bulls Blood (lovende navn, synes jeg). Og så er der fyldt op i lageret af Morgenfrue, Tallerkensmækker og Tagetes til at sætte kulør på køkkenhaven med, og masser af spinat til mellemafgrøde - det kan man aldrig få for meget af.
Mine forældre havde frø med hjem fra en ferie på Madeira i vinters. Dejlig og meget brugbar souvenir :-) Jeg fik frø af en lille rund hvid squash ('Ufo-squash' kaldte Camilla Plum den i et madlavningsprogram for nylig), en masse Tagetes, samt nogle meget eksotiske blomster (bl.a. Strelitzia) som vist kun kan gro som potteplanter under vore himmelstrøg.
På altanen er der ved at være ryddet op, så der blir plads til alle småplanterne. Og til en stol at sidde at drikke kaffe på, selvfølgelig. Det er en lukket altan, så der er dejligt lunt for tiden. Overvejer at sætte en form for skyggegardin op, så der ikke bliver bageovns-varmt derude, når solen rigtig tager fat.
Haven trænger gevaldigt til gravning og generel forårsklargøring, så heldigvis bliver det godt vejr i næste uge, og påskeferien lander absolut på et tørt sted. Og i weekenden får jeg hjælp - min yndlingskollega med familie og mine forældre kommer til havearbejde-og-stege-pølser-over-bål-fest i anledning af min fødselsdag på lørdag. Bedre måde at fejre fødselsdag på kan jeg ikke forestille mig :-)
Her blogges der om landskabsarkitektur, haver, parker, natur og andet grønt.
onsdag den 13. april 2011
søndag den 3. oktober 2010
Sensommer lagt i sprit.
Hyben af Klitrose (Rosa pimpinellifolia) overhældt med ½ liter Brøndums Klar. Trækketiden skulle være overstået lige før jul. Så følger filtrering, tilsmagning med honning og omhældning på fin flaske. Lige til at stille på bordet sammen med de små likørglas når der kommer gæster.
Men indtil da glæder jeg mig over den usandsynligt smukke farve. Hver dag. Glasset står fremme til pynt.
Jeg har lavet denne snaps før - sammen med paradisæblesnaps er den på mit faste repetoire. Kan bedst lide de lidt søde tøsede kryddersnapse, - selv om jeg da ikke siger nej tak hvis jeg bliver budt på perikon, valnød eller porse :-)
Ude i haven er der lige nu masser af æbler, squash og kartofler, blandt andet. Skal snart til at have samlet afgrøderne sammen og gjort haven efterårsklar. En hyggelig tjans, hvis vejret ellers holder.
Men indtil da glæder jeg mig over den usandsynligt smukke farve. Hver dag. Glasset står fremme til pynt.
Jeg har lavet denne snaps før - sammen med paradisæblesnaps er den på mit faste repetoire. Kan bedst lide de lidt søde tøsede kryddersnapse, - selv om jeg da ikke siger nej tak hvis jeg bliver budt på perikon, valnød eller porse :-)
Ude i haven er der lige nu masser af æbler, squash og kartofler, blandt andet. Skal snart til at have samlet afgrøderne sammen og gjort haven efterårsklar. En hyggelig tjans, hvis vejret ellers holder.
tirsdag den 15. juni 2010
De er sure ...
... endnu er der ikke meget ved de bær og frugter, der dukker frem i min have, men det ser ud til at blive en god høst.
Abonner på:
Opslag (Atom)