Resignation. Om vigtigheden af at huske at sige PYT.

Det blir ikke rigtig til noget med køkkenhaven i år.

Synes det har styrtet ned hver gang jeg har haft tid til at køre derud, hele foråret og forsommeren. De forspirede planter er omkommet i heden på altanen. Og nu er det stukket fuldstændig af for mig, i meterhøjt ukrudt og dårlig samvittighed overfor naboerne derude.

 Det har stresset mig et stykke tid, men for at par dage siden kom jeg i tanke om en af grundpillerne i stressforebyggelse: sig PYT! Så det gør jeg, og så kan jeg da glæde mig over at altankasserne bugner af friske krydderurter, og at jeg har tomater på altanen :-)

Og så har jeg langsomt fået mig en fin, mindre pelargonie-samling hjemme i vindueskarmen. Den kommer der nok nogle billeder af en af dagene.

Og æbletræer har jeg stadig ude i haven, så lidt høst har jeg da at se frem til :-)

Mere forspiring

I dag har jeg sat Toscansk Palmekål 'Nero di Toscana', minimajs, rucola og merian til forspiring på altanen. Der er ved at være godt fyldt op derude! De seneste dage er der rigtig kommet gang i spirerne - sommerblomstblandingen, salaten, frilandsagurker og de fleste tomater er kommet op.

Jord under neglene

Dagen har stået i hækklipningen og køkkenhavegravningen tegn. Komposten er spredt ud. Den ustyrlige brombær er om ikke aflivet, så voldsomt kastreret. Og lågen (som var blæst i stykker hen over vinteren) er fixet. Og krukkerne er plantet til med pæoner, chrysanthenum og tagetes. Utroligt så langt man kan nå på én dag, når man er 4½ mand på opgaven :-)

Undervejs blev der også tid til at grille pølser og drikke kaffe i det dejlige vejr. Modsat store dele af landet havde vi nemlig fantastisk solskinsvejr hér. Og jeg fik fine og meget havevenlige fødselsdagsgaver - 15 kg organisk gødning og en solbærbusk. Men det bedste gave var dog det gode selskab, og den tid og det slæb mine gæster lagde for dagen!