lørdag den 27. marts 2010

Sikke noget møg!

Ja, bogstaveligt talt :-) Hestemøg, forstås.

Jeg har været lidt i tvivl om, hvor smart det er at gødske haven nu sidst i marts, men er kommet frem til, at møget bare skal graves ordentligt ned i jorden, så går det nok. Faktisk vil jeg tro, at omsætningen af hestemøget kan være med til at hæve jordtemperaturen, men det må tiden vise. Så da jeg som tidligere nævnt har fået tilbudt et læs hestemøg, og da ejeren er ved at løbe tør for plads og meget gerne ville af med det NU, slog jeg til. Jeg har heldigvis ikke nået at grave bedene endnu, så det kan jeg klare samtidig med at møget vendes ned.

Torsdag aften kom Helle forbi min have med en hel trailerfuld. Så var det ellers bare i gang med trillebørene.


Det nåede at blive tusmørke inden vi fik spredt det ud, så selve nedgravningen måtte vente til weekenden.



Agnes var med, og så til, at det hele gik ordentligt for sig!




Og Bianca hjalp med at løsne jorden, der hvor jeg skal til at grave græsplæne væk for at udvide køkkenhaven. Dygtig hund :-)

1 kommentar:

  1. OK, jeg kommer forbi med en spade på søndag. Så må vi se hvor langt vi når.

    SvarSlet