mandag den 29. marts 2010

Weekendens bedrifter ...



... Ja, lørdag skulle jeg have været i haven. Men fredag kom en lille dreng til verden, og da jeg ikke er forvænt med at få nevøer, måtte dagen bruges på at tage ind til Hvidovre Hospital og hilse på den unge mand :-)

Søndag fik jeg til gengæld helt utroligt meget fra hånden, fantastisk godt hjulpet af de nybagte bedsteforældre. Der blev:

Spredt møg (til overs fra torsdag) i køkkenhave (i Sydhaven).
Gravet køkkenhave (i Nordhaven).

Beskåret vinranker.
Beskåret æbletræer, men kun de mindste (havde ingen stige).

Startet på en stor grenbunke og kompostbunke.
Skåret to huller i hækken mellem haverne, så man kan gå fra Nord til Syd og tilbage igen.

Sløjfet en bålplads v.hj.af græstørv.
Fjernet spor efter (den tidligere lejers) drivhus v.hj.af græstørv.
Sat jordbærplanter og jordskokker (fra Lolland) midlertidigt i jorden, indtil blivende plads er klar.
Tilplantet tre blomsterkummer.
Plantet rabarber, aflæggere fra Lolland.


Ryddet op og gjort rent i skuret i Sydhaven.
Ryddet op og gjort rent i halvdelen af skuret (redskabsskur) i Nordhaven.

Testet rusten motorplæneklipper, som får lov at leve lidt endnu.

Sat låge/led i hækken ud mod vejen, så der kan komme en trailer ind ved behov.
Kørt to læs skrammel på genbrugspladsen (vupti: behov for trailer).

Købt ind i Jysk (hynder til havestolene).
Købt ind i Jem&fix (materialer til låge, WD40, pottemuld, en kost og en skovl)
Hilst på nybagt farfar og farbror, som sørme også var i Jem&fix.

Og så blev der naturligvis også drukket kaffe, spist småkager og klapsammenmadder, som det sig hør og bør :-) Dejligt at gå i haven sammen, og skønt at have forældre der gider at hjælpe så meget!

2 kommentarer:

  1. Ej hvor lyder det bare top hyggeligt, jeg glæder mig til at se dine haver :) Og male det ene skur lilla ;)

    SvarSlet
  2. Synes også det var hyggeligt at foretage sig noget sammen. Og så sover man så godt efter sådan en dag ude i det fri.

    SvarSlet